Skadebehandling

Hvis der opstår fejl, uheld eller tyveri skal du anmelde skaden på vores hjemmeside. Du skal have produktets serie- imei nummer klar når du starter anmeldelsen. 

Bemærk venligst, at skader altid skal anmeldes hurtigst muligt således at skadens omfang så vidt muligt kan begrænses. 

Skader skal anmeldes senest 1 måneder efter skaden opstod og altid indenfor forsikringsperioden. Du bedes besvare spørgsmålene i anmeldelsen så præcist som muligt. Hvis der mangler oplysninger kan behandlingen af din skade tage længere tid. 

Vores kompetente skadebehandlere er parat til at hjælpe dig hvis uheldet er ude. De er specialister i All-risk og Warranty samt produktforsikringer – og vores målsætning er: 
At skader der anmeldes online behandles indenfor 12 timer. 
At reparationstiden på værkstederne normalt ikke overstiger 5 - 8 arbejdsdage. 

For erhvervskunder gælder der andre vilkår. 
Her kan forsikringen indeholde særlige services og tillægsydelser såsom: 

Forud defineret tilkalde tid, f.eks. inden for 4, 8 eller 24 timer 
Pickup Next Business Day 
On-site Service
Låne udstyr 

Hvis du er erhvervskunde vil disse ovenstående ekstra serviceydelser fremgå af dine forsikringsvilkår. 

Når anmeldelsen er oprettet
Når du har udfyldt anmeldelsen online vil det fremgå af skærmen hvad der videre skal ske i forbindelse med skaden, herunder hvilket serviceværksted der skal benyttes til reparation, eller at du kontaktes af vores skadebehandler inden du skal fortage dig yderligere. Vi sender en kopi af anmeldelsen og vores anvisninger til den e-mail adresse du oplyser i anmeldelsen. 

Hvis produktet er stjålet skal tyveriet ligeledes anmeldes til nærmeste politi. 

Spørgsmål til skadebehandlingen 
Har du spørgsmål til behandlingen af en skade kan du kontakte os på telefon 70 210 410. Du bedes have dit skade nr. og/eller police nr. parat når du ringer.


VI PASSER PÅ TING